TrygFonden vil gøre kunstig intelligens til en folkesag

Publiceret 11-12-2023

Debatten om kunstig intelligens skal ikke kun være for eksperter, tech-guruer, it-virksomheder og interesseorganisationer. TrygFonden inviterer derfor til en folkehøring med 350 repræsentativt udvalgte mennesker i Danmark, der skal sikre, at borgerne involveres i, hvilken plads kunstig intelligens skal have i samfundet. Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet, Digital Democracy Centre fra Syddansk Universitet, Verian og professor Kasper Møller Hansen er partnere på projektet.

Kunstig intelligens’ indtog i vores liv er på vej med hidtil uhørt hastighed. Det vil give enorme muligheder, men der er også en risiko for, at det skaber utryghed for mange.

For hvad betyder kunstig intelligens reelt for den enkelte og for vores samfund? Teknologien udvikler sig hurtigt, og ofte overhaler den os indenom, så vi ikke når at få taget en ordentlig debat om, hvordan vi får høstet teknologiens potentialer - og håndteret dens udfordringer. Det må ikke ske med kunstig intelligens.

Derfor inviterer TrygFonden og Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet 350 repræsentativt udvalgte borgere med i samtalen om udviklingen i kunstig intelligens og digital tryghed.

Deltagerne fra hele landet inviteres til en folkehøring på Hotel Nyborg Strand, hvor de får mulighed for at blive klogere på potentialer og risici ved kunstig intelligens – og for at få ordet og stille spørgsmål til politikere og eksperter og give værdifulde input til fremtidens politikudvikling, når det kommer til kunstig intelligens. Blandt deltagerne er Digitaliserings- og Ligestillingsministeren Marie Bjerre (V).  

Initiativet til folkehøringen er en del af TrygFondens arbejde for, at alle i Danmark skal kunne færdes sikkert og trygt digitalt. Folkehøringen skal inddrage borgerne i at skabe gode rammer om brug og udvikling af kunstig intelligens – i samarbejde med politikere, virksomheder og organisationer.

”Målet er klart. Borgernes stemme, drømme og bekymringer skal have en fremtrædende plads i, hvordan vi indarbejder brugen af kunstig intelligens i vores samfund. Folkehøringen skal være med til at sikre befolkningen en stemme i debatten. Udviklingen på det her område går så hurtigt, at det er svært for alle at følge med. Men det er vigtigt, at vi stopper op og har en samtale om, hvad teknologien skal og ikke skal. Uden en sådan samtale – og inddragelse af borgerne i Danmark – kan vi heller ikke udnytte potentialet fuldt ud.” siger Rie Odsbjerg Werner, der er direktør i TrygFonden og TryghedsGruppen.

Samarbejde om at sikre digital tryghed

Befolkningens holdninger til kunstig intelligens er et vigtigt indspil til regeringens arbejde på området – og en af de centrale deltagere på folkehøringen er digitaliserings- og ligestillingsminister Marie Bjerre (V). Hun vil bl.a. dele regeringens syn på kunstig intelligens og de perspektiver, hun ser i den nye teknologi. Derudover tager hun borgernes spørgsmål og anbefalinger med i det videre politiske arbejde.

”Kunstig intelligens har potentialet til at løse nogle af vor tids største udfordringer. Derfor foreslår regeringen en strategisk indsats for kunstig intelligens i digitaliseringsstrategien, der skal bidrage til at udnytte teknologiens potentiale. Danske virksomheder skal have de bedste forudsætninger for at anvende de nye teknologier, samtidig med at vi sikrer, at teknologien udvikles og anvendes med afsæt i vores grundlæggende rettigheder og med respekt for vores fælles værdier, samfund og demokrati. Folkehøringen er en oplagt lejlighed til at have en fælles dialog om, hvad kunstig intelligens betyder for os alle sammen, og jeg glæder mig til at lytte til danskerne” siger Marie Bjerre, digitaliserings- og ligestillingsminister.

Hensigten med folkehøringen er at give 350 repræsentativt udvalgte borgere en chance for at komme til orde i udviklingen og reguleringen af kunstig intelligens. Da folkehøringens overordnede fokus er på befolkningens tryghed i fremtiden, handler folkehøringen således ikke om den tekniske udvikling i kunstig intelligens, men derimod om den enkeltes stillingtagen til de risici og potentialer, de nye teknologier bringer.

Før, under og efter folkehøringen vil der blive indsamlet data om holdningerne til kunstig intelligens. Datamaterialet vil blive frigivet til forskning, og TrygFonden vil anvende indsigterne i deres videre arbejde med at styrke befolkningens digitale tryghed og muligheder.

Derudover vil Digital Democracy Centre fra Syddansk Universitet anvende den indsamlede data i deres forskning om demokrati og teknologi. Flere af Danmarks førende eksperter indenfor kunstig intelligens vil desuden deltage og besvare spørgsmål hen over weekenden, ligesom interesseorganisationer og repræsentanter fra virksomheder vil blive inviteret til at deltage.

Fakta

TrygFonden afholder sammen med Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet en folkehøring om kunstig intelligens og tryghed den 3.-4. februar 2024 på Hotel Nyborg Strand. Folkehøringen vil udforske befolkningens digitale tryghed i forhold til kunstig intelligens. I løbet af weekenden vil et repræsentativt udvalg af danskere diskutere temaer som arbejdsliv, demokrati, velfærd og digital sikkerhed i relation til kunstig intelligens.

Folkehøringen arrangeres i samarbejde med flere parter, herunder professor Kasper Møller Hansen fra Københavns Universitet, Verian og Digital Democracy Centre fra Syddansk Universitet.

Yderligere oplysninger

Michael Højgaard Bang, Pressemedarbejder, Email: mihb@digmin.dk. Telefon: 72 28 24 16.

Christian Nørr, Dokumentarist, TrygFonden. Email: cn@trygfonden.dk. Telefon: 25 45 62 26

Fakta om folkehøringer

Folkehøringer er et demokratisk værktøj, der kombinerer meningsmåling med oplysning og diskussion. Der er tidligere afholdt større folkehøringer om blandt andet Euroen og retsforbeholdet.

Før folkehøringen besvarer deltagerne et spørgeskema om deres holdning til kunstig intelligens. Under selve folkehøringen engagerer deltagerne sig i diskussioner og udarbejder spørgsmål og anbefalinger til eksperter, interesseorganisationer og politikere. Efter folkehøringen besvarer deltagerne samme spørgeskema.

Indsigterne fra før, under og efter kan bruges som rettesnor, hvis man vil generalisere på, hvad et oplyst og inddraget Danmark ville synes om udviklingen.