Inspirationsmateriale for flere kvinder i ledelse

10 danske topledere fortæller i inspirationsmateriale om deres arbejde med at få flere kvinder ind i ledelse og bestyrelser.

Mange i både den private og offentlige sektor efterspørger inspiration og redskaber til, hvordan de kan arbejde med at få flere kvinder i ledelse og i bestyrelser. Derfor har Erhvervsministeriet og Ligestillingsafdelingen udviklet et inspirationsmateriale med konkrete eksempler på, hvordan bestyrelsesformænd og administrerende direktører arbejder målrettet med en balanceret kønsfordeling i deres virksomheds ledelse.

For flere toneangivende bestyrelsesformænd og administrerende direktører er det sund fornuft, at danske virksomheder får både mandlige og kvindelige talenter i spil.

Materialet kan bruges både af private og statslige virksomheder og institutioner, der er omfattet af lovkravet om den kønsmæssige sammensætning af ledelsen, og som indbefatter måltal for bestyrelsen og politikker for det underrepræsenterede køn i den øvrige ledelse.

Inspirationsmaterialet består af 10 interviews med administrerende direktører og bestyrelsesformænd fra forskellige brancher og 5 centrale spørgsmål, som virksomheder kan stille sig selv i arbejdet med at fremme kvinder i ledelse.